søndag den 18. juli 2010





































16. juli 2010
Så kom vi endelig fra det klammeste hotel på ferien, book ALDRIG på The Blue Lagoon i Monterey, klammo klammo!
Vi kørte sydover af highway 1, forbi Big Sur, smukt smukt sted, desværre var det voldsomt tåget -havgus op fra stillehavet, så udsigten var ikke så fantastisk som den sikkert er når det er klart vejr! Men stadig en smuk tur. Vi gjorde holdt flere steder, alle steder var der egern. Vi gav dem lidt froot loops, de var vant til at blive fodret, de tiggede! Alt til Jørgens store fortrydelse, han HADER gnavere!
Vi fandt et hyggeligt lille sted i Big Sur, hvor vi fik en dejlig morgenmad. Billigt og kaffen var næsten drikbar. Utroligt for noget klamt kaffe de drikker herovre! Tyndt tyndt pjask, eller besk som ind i helvede!
Vi kom ud fra bjergene, kørte fortsat ad kysten, nogle få km nord for Hearst Castle fik vi så set nogle gigantiske søelefanter. De lå ligeså fint på rad og række på stranden, til alle turisters fornøjelse! Her var igen fyldt med egern, så vores modige far var på mærkerne !
Vi kørte forbi Hearst Castle, havde ikke lyst til at se slottet, så det blev ved skiltet ved vejen og den store mole overfor!
Endelig kom vi til Madonna Inn. Vi havde fået "a bit of Solvang" værelset. Skulle forestille lidt dansk romantik, med muselmalet tapet og sengetæppe. Fint fint værelse, fuldstændig modsat vores forrige værelse! Stien og Peter gik i poolen nogle timer, mens vi lige fik klatvasket lidt undertøj til de sidste par dage!
Vi gik i hotellets restaurant for at spise aftensmad. Sikken oplevelse... Alt er lyserødt og så kitchet så det halve kan være nok! Lyserødt læder, kobber, guld, roser og plastik fantastik!
Vi fik dejlig mad og sluttede med den bedste kage vi nogensinde har fået... Frisk og lækker og helt anderledes end noget vi nogensinde tidl har smagt! Det var dog også noget pebret, 6.99$ pr kage, men det var alle pengene værd. Vil vi gerne anbefale!








Til køjs i en ren seng, uhm!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar